Nogle gange er verden ikke venlig. Så er alt irriterende og dumt og uretfærdigt, lige fra morgenstunden. Og man kunne ærlig talt godt ønske, at både den skrappe mor, overboens arrige hund og klassekammeraterne der driller, rejste ad hekkenfeldt til. Eller tænk, hvis man var helt alene i verden og kunne bestemme alting selv. Det ville være fantastisk! Eller ville det?
Vi følger drengen Palle, da han en dag vågner op og opdager, at han er det eneste menneske i verden. Med alle de muligheder og udfordringer det giver. For nu kan han køre brandbil, flyve flyvemaskine, spise sig mæt i lækre kager fra bagerbutikken og endda få hele legepladsen for sig selv. Men der mangler alligevel noget – og det er sjovest at vippe, når man er to.
Instruktør og Scenograf : Giacomo Ravicchio
Forfatter : Jens Sigsgaard
Medvirkende : Lisbeth Knopper, Morten Bo Koch
Dramatisering : Bent Holm, Giacomo Ravicchio
Komponist : Jerome Baur
Lysdesigner : Mads Nielsen
Dukkemager : Per Christensen
Produced by Randers EgnsTeater